fbpx

Vælg side

Hvis du ikke må have dit skiudstyr i soveværelset!

Hvis du ikke må have dit skiudstyr i soveværelset!

Sensorist hjælper med perfekt overvågning af dit skiudstyr i skuret eller i kælderen, så du sikrer optimal opbevaring mens du ikke står på ski.

Hvad skal jeg gøre med mit udstyr? 

Når du ikke er på skitur, så skal dit skiudstyr behandles godt og opbevares rigtigt. Her slibes og vokses skiene, og man kan med fordel lade voksen blive sidde på basen indtil næste gang de skal bruges i sneen. 

Når skiene ikke bruges i længere tid f.eks. sommeren over, så bør der skrues ned for DIN-værdien på bindingen. Her sikrer man, at fjederen, som sidder indeni bindingen og strammer omkring skistøvlen, ikke bliver slap med tiden. Mister fjederen sin styrke, kan man ikke længere være sikker på, hvor hårdt bindingerne reelt er spændt, og farlige situationer kan opstå. 

Herefter sættes ski og alt dit andet skiudstyr som tøj og hjelm et tørt sted, som f.eks. i kælderen eller i skuret, hvis man altså er så (u)heldig at have en kone som ikke vil have dem i soveværelset. 

Støvlerne skal tørres helt igennem. Her tager du inderstøvlen ud og eventuelt også sålerne fra inderstøvlen. Støvlerne og skitøj sættes derefter til opbevaring i et tørt og ikke for koldt sted.

Men hvor er tørt og ikke for koldt? 

DSC04259

Hvordan sikrer man sig så, at kælderen eller skuret er tørt og ikke for koldt? Jo, det er ganske enkelt med Sensorist som er en wireless sensor, der både måler temperatur og luftfugtighed. Sensorist er egenligt lavet til overvågning af din vinkælder, hvor man får trådløst data fra sensorerne til sin profil på Sensorist.com eller tilsvarende app. Her kan man følge udviklingen og sætte alarmer op, såfremt temperaturen og/eller fugtigheden overskriver nogle grænser. 

Særligt når vi taler f.eks. støvler og skitøj er det vigtigt at det opbevares et sted der ikke er for fugtigt, fordi det ellers kan tage skade. Typisk vil dette vise sig som mug – det der i normal tale kaldes jordslået, og simpelhen er mug-vækst. Og hvis dit skitøj først er blevet jordslået så er det næste umuligt redde. For at sikre at dette ikke sker skal du vælge et sted hvor den relative fugtighed ikke er over omkring 60% da det er over denne grænse at mug kan begynde at danne sig. Sensorist startpakken med komme 2 sensors så du uden problemer kan holde øje med mere end bare din kælder eller loftrum.

Det er selvfølgeligt fedt, at have styr på sin vin og især de dyre flasker. Men sammenligner man sine helt nye Salomon Xrace lab ski og en virkelig god flaske vin, så vil vi på Skiers.dk til enhver tid passe mest på skiene. Lige meget hvad, så er det så smart at Sensorist startpakken kommer  med 2 sensorer, så man både kan overvåge vinen og skiudstyret på samme tid. 

IMG 8224

Sensorist pakken består af en gateway, som du tilslutter til din router med det medfølgende netværkskabel. Du får som sagt 2 sensorer med i pakken (extra sensor kan tilkøbes). Disse sensorer placeres i de rum, du gerne vil måle. Og har man f.eks. vin sammen med sine ski, så kan der tilsluttes den medfølgende probe, der kan sættes i en flaske På den måde kan du både måle de ydre forhold og temperaturen i en flaske.

Konklusionen

Skiers.dk har testet Sensorist gennem efteråret og vinteren, og vi er meget imponeret over, hvor let det var at sætte op, og hvor effektivt det har været at kunne få data. Her har vi måtte sande, at opbevaring i skuret som udgangspunkt var ok til alle vores ski, men ser man på luftfugtigheden og temperaturen her sidst i december og start januar, så er støvlerne kommet indenfor og her forbliver de. 

Vi er altså blevet meget klogere på, hvordan vi kan opbevare vores dyre skiudstyr og levetiden af skistøvlerne er øget markant ved at have dem under de rigtige forhold. 

Se mere www.sensorist.com

DSC04251

Om forfatteren

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...