fbpx

Vælg side

Wagrain

Wagrain

Følelsen af at tage på ski med små børn, velvidende om at rejsemålet opfylder de behov, man som børnefamilie automatisk har, giver tryghed. Wagrain i Østrig kan byde på denne følelse. Området er børnevenligt, men kan også give den letøvede far og/eller mor udfordringer nok til, at stikke af et par hurtige timer og nyde områdets 350 km brede pister. Og muligheden er der bestemt, for i Wagrain tilbydes der nemlig dansk skiskole, hvilket fungerer ideelt både som børneparkering og pædagogisk træning for de små. Danskere er igennem tiderne, blevet tiltrukket af Wagrains ikke-krævende skiområde og et byliv, der er helt nede på jorden. Faktisk er Wagrain det skiområde i Østrig, danskerne oftest besøger. Men det er ikke kun på grund af skiskolen. Wagrains alsidighed spiller også ind. Trænger du eksempelvis til naturoplevelser uden, at holde liftpauser, kan du glide et par dage rundt på langrendsski i det meget store langrendsterræn. Har du lyst til at blive forkælet, byder byen på et lækkert kurcenter, med alle tænkelige badefaciliteter. Wagrain er en glad by. Den kuperede by blomstrer op ved firetiden, hvor skiløberne glider ned fra området. Nogle stopper lidt oppe i terrænet ved en af de små hyggelige træhytter, og tager den obligatoriske Glühwein, og så er der dem, der går mere til den på de større steder. Senere på aftenen gøres bordene klar til det traditionsrige østrigske køkken på byens overvældende udbud af restauranter, mens andre nyder middagen hjemme i en af de mange gode indkvarteringsmuligheder, vi kan tilbyde i Wagrain. Uanset om du gør det ene eller det andet, stiller Wagrain op med et smil.

Om forfatteren

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...