Serre Chevalier

Serre Chevalier er en af sydligste destination i Frankrig, og byder derfor på lidt mere sol og varme end de mere nordlige skiområder. Skulle du alligevel være uheldig og løbe ind i et par skyer, er skiområdet her udstyret med et stort udvalg af flotte idylliske lærketræer, der udover at skabe stemning, hjælper på sigtbarheden. Når du befinder dig i det 250 km store “Grande Serre Chevalier” undrer du dig måske over, at sneen bliver liggende på trods af områdets sydlige placering. Det skyldes, at pisterne primært vender mod nord. På den måde giver solens stråler dig godt udsyn, uden at tage den dyrebare sne fra dig. Serre Chevalier er både historisk charme og fantastisk skiløb.
På hyggevandring i byen kan du både få stillet din kulturelle appetit med et besøg på byens gamle borg, eller få tilfredsstillet din kulinariske appetit i det fransk/italienske køkken. Er du mere til hurtig mad, har McDonald’s også fundet vej til den ‘rigtige’ by, ligesom du kan spise kinesisk. Men bare rolig, selvom byen er stor, fremstår det hele med fransk sindsro og med øje for de rigtige alpeværdier.