Les Contamines-Montjoie

Blot halvanden times kørsel fra Geneve lufthavn ligger en mindre fransk perle af et skisportsområde. Byen Les Contamines-Montjoie, som befinder sig i de sydøstlige franske alper i 1100 meters højde, er en lille hyggelig og lokal by med blot 1193 indbyggere (insee.fr, 2012). Byen byder på flere små lokale og særdeles appetitvækkende kaffebarer og restauranter. Specielt kaffebaren Brasserie les Rhodos og pandekagehuset Ty Breiz Fabrice serverer specialiteter der smager. I Les Contamines-Montjoie har Skirejser-Contamines plads til 100 gæster ad gangen, og skisæsonen løber fra midten af december og frem til påske.
(Billede: Èn af mange smukke udsigter i Les Contamines)
Konceptet Skirejser-Contamines
Det er ikke alle steder, at du kan få færdige pakkeløsninger med fuldpension, lejlighed og liftkort, hvor der samtidig er dansk personale med et højt serviceniveau. Det kan du hos danske Skirejser-Contamines. Her har de udviklet et koncept, hvor det eneste du skal tænke på er selve skiløbet. De tre ejere Søren Balslev Jørgensen, Inez Emilie Frederiksen og Mathias Riise Johansen lever og ånder for ski- og sneoplevelser, og de overtog sidste sommer baren og restauranten Le Pontet.
Le Pontet
Le Pontet ligger i yderkanten af Les Contamines-Montjoie og fungerer som skikonceptets base. Her kan man blandt andet nyde en kold Carlsberg pilsner, drikke en kop kaffe og bestille solide måltider. Ud over de tre ejere og seks danske guider, styres restauranten også af en fransk chefkok som laver smagfulde retter for alle og en enhver. Le Pontet blev sidste sommer renoveret og indeholder, ud over en splinterny solvendt terrasse, også billardborde, bordfodbold og en chillzone med bløde sofaer. Cirka en gang om ugen bliver der afholdt livekoncert på Le Pontet med plads til fest og dans.
(Billede: De tre ejere Søren, Inez og Mathias foran Le Pontet. Foto: Nicklas Nagel)
(Billede: Kælkeejer Toby. Foto: Niels Jakob Børre)
Derudover rummer stedet også et stort skirum, hvor man kan stille sine ski og støvler efter en lang dag på pisten. Le Pontet har et tæt samarbejde med en lokal skiudlejningsbutik i byen, hvilket gør det muligt at leje udstyr og afprøve forskellige ski- og støvlemodeller. Hver dag kører de danske guider transfer, så man let kan komme til og fra Le Pontet.
Det er også på Le Pontet, at du får serveret morgenmad og aftensmad, hvis du rejser med Skirejser-Contamines. I fuldpensionsordningen er der hver dag mulighed for at smøre frokost, når morgenmaden er indtaget. Frokosten kan du enten lade blive op Le Pontet eller tage med op i de sneklædte tærren. Fra Le Pontet kan du nemlig tage liften Télécabine de la Gorge, som kører op i skiområet Les Contamines på under ti minutter.
Unikke oplevelser
Skirejser-Contamines byder endvidere på unikke oplevelser i form af natkørsel og kælketure. Hver onsdag arrangerer Skirejser-Contamines aftensmad oppe i skiterrænet. Maden bliver lavet på restauranten Chez Gaston af ejeren Gregoire og hans kone Celine. Efterfølgende bliver man guidet ned i nattens mørke iført pandelamper – en helt igennem unik oplevelse. Ønsker man at prøve kræfter med andet end skiløb er der også mulighed for at opleve en speciel kælketur. Denne foregår ved at tage dagens sidste lift op i skiområdet, og vente på at pisterne er fri for mennesker. Herefter kører man med en sammensat kælk, med plads til 20 mennesker, hele vejen ned til Le Pontet.
(Billede: Natkørsel med Skirejser-Contamines. Foto: Nicklas Nagel)
(Billede: Kælketur fra Liften Signal til restauranten Le Pontet. Foto: Niels Jakob Børre)
Skiområdet Les Contamines
Sammenligner man Les Contamines med andre franske skiområder så som Val Thorens eller Tignes, er Les Contamines småt, idet skiområdet samlet kun indeholder på 125 km pister. Til gengæld rummer området 400 km off-piste, hvilket gør Les Contamines til en ægte fransk freeride-perle. Ud over pisteløb og freeride indeholder skiområdet også 26 km langrendspister, som gør det muligt at opleve et smigrende og smukt landskab.
(Billede: Pistekort over skiområsedet Les Contamines. Foto: skirejser-contamines.dk)
Pisteløb
Området består af 48 forskellige pister; ni sorte, 19 røde, 12 blå og otte grønne. Pisterne varierer i sværhedsgrad og der er både pister for nye og øvede skiløbere. Pisterne er store og skarpt præpareret, hvilket giver mulighed for brede sving og høj fart. Områdets højeste punkt er toppen af liften AIG. CHROCHE, som ligger i 2487 højdemeter. Skiområdet har i alt 24 forskellige skilifte uden liftkø.
En gang om ugen afholder Skirejser-Contamines en storslalomkonkurrence for deres gæster. Konkurrencen bliver afholdt på pisten Stadium, hvor der præmier til top tre.
Freeride
For ski- og snowboardløbere der ønsker at køre uden for pisterne, er mulighederne mange i skiområdet Les Contamines. Der er både freeride-muligheder i Inbound (mellem pisterne red.), og ønsker man større udfordringer kan man få sig nogle fede ture ved at hike med skiene på ryggen. Et godt freeerideråd er, som i mange andre skiområder, at snakke med de lokale om, hvor de gode freeridesteder befinder sig. Og ønsker man uberørt sne, kan man leje en bjergguide til en fornuftig pris.
Skirejser-Contamnines arrangerer hver uge en randoneetur i området, samt en offpiste-tur til Vallée Blanches i Chamonix. Vallée Blanches kun ligger en halv time i bil fra Les Contamines. Begge ture er guidede og gode muligheder for at opleve skiområdets freeride-potentiale – når det er allerbedst.
(Billede: Storslalomkonkurrencen afholdes én gang om ugen. Foto: Nicklas Nagel)
(Billede: Dyb puddersne i Les Contamines. Foto: Nicklas Nagel)
(Billede: På arrangeret randoneetur med Skirejser-Contamines. Foto: Nicklas Nagel)
Langrend
Kan man lide langrend, er der også gode muligheder for det i Les Contamines. Der findes langrendsløjper til alle niveauer. Langrenden foregår i smukke naturomgivelser, da 70% af byen Les Contamines er naturreservat og dermed fredet for byggeri.
Faktaboks: Skirejser-Contamines 125 km pister 400 km off-piste Danske guider Danskejet skikoncept Natkørsel og kælketur Højt serviceniveau Fuldpension, lejlighed og liftkort i ét Transfer til og fra Le Pontet fra lejlighederne |
Hvis du vil opleve en fransk perle af et skiområde der er sne- og ski-sikkert, så bør du prøve skikonceptet Skirejser-Contamines – det er HELT SIKKERT! Der er stadig pladser i uge 10, 11 og 12. Dem finder du lige her (link)
(Billede: Aftensmad på Chez Gaston. Foto: Niels Jakob Børre)
(Billede: Snevejr i Les Contamines-Montjoie. Foto: Nicklas Nagel)
(Billede: På arrangeret freeride-tur til Chamonix med Skirejser-Contamines. Foto: Niels Jakob Børre)
(Billede: Udsigt over Chamonix. Foto: Niels Jakob Børre)
Turen var sponsoreret af Skirejser-Contamines, og Skiers besøgte området i februar 2016.
Nederst kan du se skiers freeride-edit og portræt af “Skirejser Contamines” fra turen til Les Contamines:
{vimeo}157483629{/vimeo}