fbpx

Vælg side

Whistler

Whistler

“Go to heaven, ski like hell!” Sådan lyder ordene, hvis du spørger en Whistler-lokal om forholdene i Canadas og samtidig Nordamerikas største skiområde Whistler-Blackcomb. De 200 markerede nedfarter og 12 puddersne-gryder, kaldet Bowls, fremkalder unægteligt følelsen af at være landet i paradis. Whistler by ligger for foden af bjergsiderne Whistler og Blackcomb, og herfra er der direkte adgang til hele områdets frostklare og alsidige pisteudbud. Serviceniveauet er overalt i en klasse for sig, og området er tilrettelagt, så det ikke overlader noget til tilfældighederne. Snyd ikke dig selv for en kop chokolade på Roundhouse Lodge inden du tager “The Peak”- stoleliften videre op til toppen af Whistler Mountain. Herfra kan du udforske områdets himmelske udbud af gletscherskiløb og kontrolleret off-piste. I byen kan du risikere at støde ind i en sort bjørn, der lunter rundt. Efter sigende skulle bjørnen være mere bange for dig, end du er for den, så bare smil, hils pænt og lad som ingenting. Det med høflighed skal i det hele taget tages meget alvorligt i Whistler. Den lokale sherif har faktisk bemyndigelse til at udskrive bøder til folk, der bander offentligt. Men heldigvis føles venligheden ikke påtaget, og sammenlignet med Alpe-standard får ordet venlighed og kvalitet en helt ny betydning.

Om forfatteren

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...