X Games Oslo 2016

Til februar kommer verdens største skateboard, ski- og snowboardevent til Norges hovedstad kun 600 km fra København.
Den er god nok. Nu kan du opleve X Games uden, at du behøver at rejse over Atlanten. Tværtimod skal du bare hoppe på toget, tage bilen eller sidde i flyet i en enkelt time for at overvære, hvad der anses for at være det uofficielle verdensmesterskab i skateboard, freestyle ski og snowboard.
X Games Oslo vil blive afviklet i centrum af Oslo, og der vil for de snegale deltagere blive konkurreret i disciplinerne Big Air og SuperPipe. Der konkurreres ikke i Slope Style grundet mangel på strøm og manglende muligheder for TV-transmission.
For skaterne vil der blive afholdt en indendørs streetkonkurrence, som ligeledes foregår i centrum af byen.
Allerede nu er verdensstjernerne Bobby Brown, Vincent Gagnier, og Ståle Sandbach på listen over riders, som skal konkurrere til februar.
Program for X Games Oslo 2016
Torsdag d. 25. februar: Skateboard, street, damer og herrer. Skur 13 på Filipstad Brygge, Oslo
Fredag d. 26. februar: Snowboard SuperPipe, damer og herrer, Wyllerløypa/Oslo Vinterpark.
Lørdag d. 27. februar: Snowboard og ski Big Air, damer og herrer, Tøyen, Oslo.
Søndag d. 28. februar: Ski SuperPipe, damer og herrer, Wyllerløypa/Oslo Vinterpark.
Billetter til eventet bliver sat til salg d. 1. December
Husk der to uger forinden afholdes Frostgun Invitational i Val D’Isere (Europas største freestyle event). Du kan høre Simon Jul og Peter Falktoft snakke Frostgun lige HER.