fbpx

Vælg side

Skiferie i Wagrain

Skiferie i Wagrain

Når årets skiferie står for døren, er Wagrain i Østrig ofte blandt favoritterne hos danske børnefamilier. Wagrain tilbyder et varieret skiområde, fantastisk til både børn og voksne, med moderne lifter og gode spisesteder midt på pisten.
Skiers.dk har sendt en af deres skiinstruktører til Wagrain for at undervise i uge 8 og samtidig give en vurdering af Wagrain som område og ski-destination. Vores udsendte skiinstruktør har taget uddannelsen gennem skiinstruktør.dk. Ønsker du at blive skiinstruktør og få dit livs oplevelse, kan du ansøge gennem skiinstruktør.dk, hvor mulighederne og destinationerne er mange.

Lidt om Wagrain

Wagrain er en del af det større skiområde Snow Space Salzburg, der sammen med nabobyerne Flachau og St. Johann åbner op for 120 velpræpareret piste, 45 moderne stolelifte, 13 kabinelifte og mere end 60 skihytter og barer. Wagrain byb ligger 850 meter over havoverfladen mens det højeste skiløb ligger 2188 i meters højde. I 2013 åbnede den nye lift G-Link, der forbinder Wagrain med Flachau, som samtidig betyder, at det ikke længere er nødvendigt at tage skibussen mellem de to bjergsider Griesskareck og Grafenberg. G-Link åbner op for at gæsterne ubesværet nu kan rejse mellem et større skiområde og få mulighed for at få et mere varieret skiløb.

TUREN FRA DANMARK TIL WAGRAIN

Turen mod Wagrain tager 13-14 timer alt efter trafik. Tyskerne er kendt for at have et rigitig godt vejnet og turen mod Wagrain er ingen undtagelse. De fleste motorveje er tresporet og sikrer en mere behagelige ankomst til destinationen. Vælger man en alternativ rute, vil man blot blive guidet via mindre motorveje, der kan give øget trafik og rejsetid, men stadig en mulighed.

 

 

Er man en børnefamilie der skal afsted, kan det være en god idé at dele turen op i to dele, så man gør køreturen mere overkommelig for køreren og passagererne.
Overnatningsmulighederne er store ned gennem Tyskland, hvor hotellerne ligger tæt på motorvejen. Næste dag vågner man veludhvilet og efter en solid morgenmadsbuffet er man klar til den sidste køretur til destinationen.

 

ALPENDORF

Alpendorf-området ligger geografisk placeret på solsiden af fjeldet. Fra tidlig morgen til sen eftermiddag bager solen ned, som gør det til et særdeles attraktivt område at stå i, når solen er fremme.

Alpendorf har mange lækre restauranter placeret rundt omkring på pisterne, som gør det attraktivt for skiskolerne at færdes i disse områder, hvor der er kort til restaurant-og toiletbesøg. Snemæssigt er sneen god. Når man længere hen på sæsonen og temperaturen bevæger sig over 0 grader, er Alpendorf samtidig dét område, hvor snekvaliteten bliver påvirket først på grund af de fleste piste ligger på solsiden.

Sneen i Alpendorf har det med at blive opkørt og “slushy” og svær at køre i for mange skiløbere. Det anbefales, at tage den første lift op om morgenen og få nogle gode første ture mens sneen stadig er rigtig god og holde en time eller to før lukketid sidst på eftermiddagen.

 

FLACHAU

Efter åbningen af G-Link tilbage i 2013 har gæster i Alpendorf og Wagrain-området ubesværet kunne tage liften og nyde skiløbet i Flachau. Tager man G-Link fra Wagrain bliver man sat af på midterstationen til Flying-Mozart. Hopper man videre i den, fører liften en hele vejen til toppen af Flachau, hvor man fra toppen har alle muligheder at vælge lige præcis dén pist man ønsker.

Anbefalingen herfra er at tage turen ned af Rote 8èr og få en fantastisk tur fra top til bund. Rote 8èr boulevard bredde giver plads til alle på pisten så man kan få plads til at give den gas og øve nogle carving-sving mens der stadig er plads til skiskolen, der øver basale øvelser.

 

WAGRAIN BY

Wagrain by ligger mellem St. Johann og Flachau i 850 meters højde. Byen tilbyder adskillige indkøbsmuligheder, apotek, læge og autentiske restauranter. Melder tørsten sig efter en lang dag på ski, er der også rig mulighed for at få stillet tørsten på én af Wagrains apres-ski steder.

 

SPISESTEDER I WAGRAIN

Almonde

Skal man ud og spise, tilbyder Wagrain et fint udvalg af restauranter for enhver smag. Her finder du alt fra lækre kebabs, pizza og ribs til lokale specialiteter. Anbefalingen herfra er restaurant Almonde og People`Z. Almonde er placeret 50 meter fra Flying-Mozart liften i Flachau – ca. 15 min. gang fra Grafenberg station. Almonde ligger i den dyrere ende og tilbyder vin og mad af høj kvalitet. Har man brug for at komme lidt væk fra Wienerschnitzel, pommes frites og burger og nyde et rigtig godt måltid, er det her stedet at tage hen. Men husk – Bestil bord i god tid. I højsæsonen i uge 7 og 8 er der som regel booket helt op hele ugen.

 

 

SPISESTEDER I WAGRAIN

People`Z

People´Z ligger centralt i Wagrain by, få hundrede meter fra Grafenberg station og Ski-Stadl skiudlejning. People´Z tilbyder et bredt menukort med retter, der tilgodeser alle. People´Z fungerer på samme tid som sportsbar, når der bliver spillet vigtige kampe, herunder Champions League. Stemningen er god og her kan man runde dagens skiløb godt af med en Edelweiss Weisbier og fodbold i fjernsynet.

 

 

INSTRUKTØR I WAGRAIN

INDTRYK AF WAGRAIN

Vores skiinstruktør har i uge 8 været en uge i Wagrain for at undervise en flok glade gæster. Vi har har stillet snakket med ham og bedt ham om at give sit indtryk af Wagrain, Alpendorf og Flachau.

“For mig er Alpendof, Wagrain og Flachau et af de bedste skisportområder for børnefamilier at tage hen på skiferie. Der er stor fokus på børnene og give dem en god skioplevelse, så de får lyst til endnu mere. I 17/18 arbejdede jeg her en hel sæson og fik mulighed for at undervise en bred vifte af gæster, lige fra de helt små på 4-5 år, voksne nybegyndere til unge efterskoleelever, der lå lige i halen på mig, uanset hvor hårdt jeg pressede dem. Det er helt klart det fedeste ved det her job, at hver dag er anderledes og du ved ikke med sikkerhed, hvad du står op til.”

“Det unikke ved Wagrain, Alpendorf og Flachau er helt klart den store alsidighed området tilbyder. Skinner solen fra en skyfri himmel en dag, tager jeg mine gæster med til Alpendorf, da jeg ved sneen er god i morgentimerne og gæsterne elsker at stå i solskinsvejr (hvem gør ikke det).
Har jeg gæster, der har behov for lære at gå på ski og lære basal skiøvelser er Hachau og Grafenberg i Wagrain særdeles god. Pisterne er henholdsvis blå og rød og er gode bakker at undervise på, hvor hældningen ikke er for stor.

Skal vi ud og køre stærkt tager jeg gerne G-Link til Flachau og suser over til nogle af de lange og bredde røde piste. Her kan gæsterne virkelig få følelsen af et carving-sving, g-påvirkning og syre i benene, uden at være bange for at køre sammen med en anden skiløber. Det er virkelig fedt at kunne manøvre rundt på så stort et areal så man undgår at køre på samme pist hele ugen.

Hvad er forskellen på Norge og Østrig?
“Den største forskel på Norge og Østrig vil jeg sige er vejret, kulturen og den måde man tilrettelægger sin dag på ski. Jeg har stået på ski i Norge i 16 år og har sjældent holdt ind på pisten for at spise middagsmad eller drikke en øl. I Norge har jeg indtrykket at der er stor fokus på skiløbet og knap så meget på pauserne mellem skiløbet. Udbuddet af restauranter er også mindre i Norge end i Wagrain, hvor man ofte kører hjem i hytten for at spise frokost.

I Wagrain ligger der restauranter rundt omkring på bjerget, så du altid har mulighed for at holde ind og spise frokost eller få noget at drikke. Det kan jeg godt lide. Vejret er selvfølgelig også en faktor, der er anderledes end i Norge, hvor temperaturen sjældent kommer over 0 grader. I Wagrain kan temperaturen fra midt februar godt komme op på 8-10 grader, som får gæsterne ud i terassestolene og slappe af med længere pauser. Jeg har tit set en familie, hvor én af forældrene eller bedsteforældrene tage en hel dag på bjerget for at sidde og nyde en drink i solen mens børnene leger i skiskolen. Det er noget helt unikt og ikke noget man ser i Norge.”

 Nattelivet i Wagrain

“Nattelivet i Wagrain er begrænset, hvor der er mest gang i den på nærliggende barer på pisten i fredag, lørdag og søndag. Jeg kan anbefale at tage på Kuhstall, som ligger for foden af Flying-Mozart pisten i Flachau. Har man styr på balancen kan det med lidt snilde lade sig gøre at køre helt op til baren og bestille “Ein große Bier, bitte”.

Dansk undervisning

Vi er mange danske skiinstruktører her i Wagrain, så hvis du eller dine børn kunne tænke sig at komme på skiskole kan du være sikker på at undervisningen foregår på dansk. For at give børnene på skiskolen en god oplevelse afholder vi hver uge et race med efterfølgende præmieoverrækkelse, hvor alle børn får en medalje for at deltage i racet.

 

Er udstyret vigtigt og hvilket udstyr kører du selv på?

“Vi kommer ikke udenom, at når vi hvert år tager på skiferie, indebærer det også en risiko for at man kan komme til skade. Det rigtige udstyr kan forebygge, at vi minimerer disse skader. En skihjelm, der passer til din hovedform er vigtig for at du får det bedste fit. En lejehjelm er OK men har fået utallige slag fra tidligere lejere og skalden kan derfor være beskadiget. Dertil kommer det hygiejniske element, at mange tidligere gæster har svedt i den samme hjelm. Pengene er givet godt ud og du bliver glad for at have egen hjelm. Det samme vil jeg sige gør sig gældende for skistøvler, der skal tilpasses efter din fod. Lejestøvler fungerer OK men er generelt lidt større i skalden, så de passer til de fleste. Hvis du ønsker større føling med skien kan jeg anbefale at kigge efter dine egne skistøvler. Store skibriller giver et godt udsyn og er med til at du kan holde varmen i ansigtet på kolde dage. Du kan købe forskellige farver glas til dine briller, så du kan udskifte dem efter vejrforhold. Handsker er et “must have” når du skal på skiferie. Uden handsker kan du komme til skade ved at skære dig på skienes kanter. Køb eventuelt et par tynde handsker, hvis du skal sydpå i foråret, hvor temeraturen er højere og et par store varme handsker til de kolde dage i vinterperioden.

Skiuntertøj, sokker og skipulli holder dig varm og transporterer sveden væk fra kroppen under skiløbet på pisten. Skiundertøj, skisokker og skipulli  ligger i et prisleje, hvor alle kan være med og er nødvendigt at have for at du kan nyde din skiferie. T-shirts, fodboldsokker og shorts under skitøjet er ikke lavet til skiløb og tranportere sveden væk fra kroppen og vil resultere i, at dit tøj bliver tungt og koldt. Sidst men ikke mindst skal dit yderste skitøj være stort nok til at du kan bevæge dig frit i det. Skitøjet må ikke begrænse din bevægelighed, da du i så fald kan risikere at gå på kompromis med din kropsholdning.

Anbefalinger

1. Køb din egen skihjelm

2. Store skibriller

3. Skistøvler tilpasset DIN fod

4. Undertøj, skisokker, skipulli

5. Skitøj, du kan bevæge dig i

 

Det udstyr kører jeg selv med
“Skiinstruktører har et ansvar for at oplyse og vejlede sine gæster på pisten i forhold til sikkert skiudstyr. Mit skiudstyr kommer fra Surfline.dk, som er én af Danmarks største skibutikker inden for skisport, der ligger inde med et stort lager af de nyeste varer.”

1. Sweet Protection skihjelm – stor sikkerhed med avanceret MIPS teknologi – læs mere om Sweet hjelme og MIPS-teknologien på Surfline.dk

2. Oakley Fall line XL skibriller – Skibriller med bredt udsyn – læs mere om Oakley skibriller på Surfline.dk 

3. Atomic G9 Redster ski – utrolig hurtig og responsiv storslalomski, der egner sig særdeles godt til fart og carving. – læs mere om Atomic G9 ski her: Blogindlæg: Atomic Redster S9/G9. Shop: Surfline.dk

4. Atomic skistøvler – læs mere om Atomic skistøvler på Surfline.dk

5. Hestra skihandsker – Besøg Danmarks største udvalg af Hestra handsker her: Surfline.dk

6. Helly Hansen skiundertøj – læs mere om Helly Hansen skiundertøj her: Surfline.dk

7. Peak Performance mellemlag – Se udvalget af mellemlag her: Surfline.dk

Køb det rigtige børneudstyr

Som skiinstruktør, der daglig færdes på bjerget, har jeg set mange alternative redskaber, der er blevet anvendt af forældre til at undervise deres børn. Lige fra en hundesele, der var sat i nakken på barnet til  usikre forældre, der kører med deres børn mellem benene. Jeg har følgende anbefalinger til børneudstyr, som alle forældre bør overveje at købe.

1. Professionelt seletøj til børn – stå sikkert på ski med dine børn!

Link: https://www.surfline.dk/ski-menu/beskyttelse-1/borneseler

2. Tag på skiskole – gælder både børn og voksne

Skiskole er guld værd for dine børn og voksne. Undervisningen er flexibel, du vil kunne mærke en betydelig forskel på før og efter undervisningen og ikke mindst vil du få mere ud af din skiferie, hvis du får styr på grundelementerne.

3. Rygskjold – moderne rygskjold er designet, så det ikke generer barnet og holder samtidig kroppen varm på kolde dage. Link:https://www.surfline.dk/ski-menu/beskyttelse-1/ski-rygskjold

4. Skihjelm – selvfølgelig skal børnene have hjelm på. Hjelmen holder børnene varme mens den er behagelig at have på. Link: https://www.surfline.dk/ski-menu/beskyttelse-1/ski-hjelme

WAGRAIN PISTEKORT

På pistekortet kan man se, hvordan G-Link liften forbinder Wagrain med Flachau og åbner op for et stort skiområde. Bemærk ligeledes, hvordan pisterne løber ned i forskellige retninger, som sikrer, at man hele tiden kan flytte sig efter solen og andre vejrforhold.

Ferie i Wagrain – ja tak

– Familievenligt skiområde

– Varmere klima

– Gode indkøbsmuligheder

– Fine after-ski muligheder

– Alsidigt og stort skiområde

Om forfatteren

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...