Sæsonmedhjælper – parkshaper i Ringkollen Parken

Er du vild med at stå på ski eller snowboard, har passion for at hænge i parken og er over 18 år gammel, så se her.
Ringkollen Parken søger nu personale til den kommende vinter, og vi leder efter 4 energiske og udadvendte drenge/piger til at hjælpe os med forefaldent arbejde – det er alt fra sneproduktion, shaping i parken og afvikling af events til pasning af lift og kaffeterie.
Vi forventer ikke at du har prøvet at bygge en snowpark før, og vi skal nok sørge for den nødvendige oplæring – men du skal være klar til at tage fat, være glad for at arbejde udendørs i sneen og frem for alt selv være vild med at køre park.
Arbejdet er ulønnet, men vi tilbyder gratis bolig og liftkort, samt en unik mulighed for at lære mere om konstruktion og vedligeholdelse af en snowpark, samt generelt om drift af et skiområde i helhed. Hovedparten af arbejdet ligger uden for lifternes åbningstid, så der bliver rig mulighed for også selv at shredde parken.
Så går du med drømmen om en karriere som parkbygger, eller har du bare lyst til et par fede måneder i sneen – så er dette klart noget for dig! Vi kan bruge folk alt fra 6 uger til hele sæsonen.
Om Ringkollen Parken
Ringkollen Parken er nok Verdens eneste danskejede skiområde. Vi ligger ca. 1 times kørsel udenfor Oslo, lidt udenfor byen Hønefoss. Vi er et lille skiområde med 1 tallerkenlift og en lille børnelift (rope tow), og vi satser hårdt på park – dette betyder at stort set hele skiområdet er en stor snowpark. Vi har i 2015 og 2016 været vært for DM i Freestyle ski og snowboard, og vi afholder hvert år Norgescup i slopestyle for både freeski og snowboard samt flere andre store og små events, konkurancer, photo shoots mm.
Vores sæsong varer typisk fra start/midt november til start april/påske. Vi søger både folk der vil være med hele sæsongen – helt fra før den første sne falder, når alle rails, bokse osv skal sættes i stand og vi selv produerer kunstsne – og folk som måske har 4-6 ugers fri fra studiet og gerne vil prøve noget lidt mere udfordrende end den sædvanlige skibumse-sæson i Alperne.
Læs mere om os på www.facebook.com/ringkollenparken eller www.ringkollenparken.no
Er du interesseret?
Hvis du er interesseret så kontakt Christoffer Hove på tlf. (+45) 5123 7146 eller send os din ansøgning på mail christoffer@ringkollenparken.no