fbpx

Vælg side

Roskilde Festival offentliggør årets spilleplan

Roskilde Festival offentliggør årets spilleplan

Den legendariske rapper Nas fuldender programmet sammen med Cult of Luna, Freddie Gibbs, Trap Them og Young M.A. Dermed kan Roskilde Festival offentliggøre spilleplanen med tider og scener for alle 179 koncerter.

Med et pladesalg på over 25 millioner gennem karrieren er det en absolut sværvægter fra den amerikanske hiphop-scene, der nu gæster Roskilde Festival første gang.
 
New York-rapperen Nas er især elsket for sin klassiske debutplade ‘Illmatic’, der i dag er bredt anerkendt som én af verdens bedste hiphop-plader.
 
Hans seneste udgivelse er pladen ‘Life Is Good’ fra 2012, og for nylig var han involveret i Netflix-serien The Get Down. For få uger siden kunne han omsider bekræfte, at hans næste album udkommer senere i 2017, så Roskilde Festivals deltagere kan glæde sig til nye numre og naturligvis klassikere som ‘The Message’, ‘If I Ruled the World (Imagine That)’, ‘N.Y. State of Mind’ og ‘I Can’.
 
Programmets amerikanske hiphop-udvalg styrkes yderligere med Freddie Gibbs og Young M.A, mens metalfans kan glæde sig til Cult of Luna og Trap Them.
 
Dermed har Roskilde Festival offentliggjort 179 koncerter, hvilket betyder, at programmet nu er fuldendt, og spilleplanen med tider og scener også kan afsløres.
 
Med den endelige spilleplan i hånden er det således muligt at planlægge sine musikalske opdagelsesrejser gennem Roskilde Festivals mangeartede udbud af stilarter og uventede koncertoplevelser.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger:
 
“Det er vores vigtigste arbejdsdokument, som vi nu har sendt i printeren. Spilleplanen er vores bedste bud på at balancere de store fællesskabsoplevelser på Orange Scene og Arena med de tætte og intime shows på mindre scener som Gloria og Pavilion. Det er den, der skal angive stierne i programmet, når man vil forsøge at trave igennem det utal af genrer og tendenser, som findes blandt de 179 koncerter på årets Roskilde Festival.”

Se spilleplanen på Roskilde Festivals hjemmeside

 

Roskilde Festival 2017 finder sted fra lørdag 24. juni til lørdag 1. juli 2017.
 
Årets plakat favner navner som Foo Fighters, The Weeknd, Arcade Fire, Solange, Lorde, The XX, Trentemøller, A Tribe Called Quest, G-Eazy, Moderat/Modeselektor, Blink-182, Father John Misty og Justice.
 
Partout-billetter til Roskilde Festival koster 1.995 kroner (eksklusiv gebyr).
 
Et begrænset antal endagsbilletter er til salg for 995 kroner (eksklusiv gebyr). Billetter til fredag 30. juni er udsolgt.
 
Billetter kan købes på www.roskilde-festival.dk

Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % non-profit. Alt overskud doneres til kulturelle og velgørende formål, og siden begyndelsen i 1970’erne har Roskilde Festival genereret over 320 millioner kroner til udlodning.

RF17 poster 27 04 2017

Om forfatteren

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...