fbpx

Vælg side

Roskilde 2016 var en flot festival

Roskilde 2016 var en flot festival

Endnu en Roskilde Festival er godt overstået og selv vejret har vi ros til. 

Vejret var ikke 30 grader +, men der var masser af sol og man kunne gå i shorts kombineret med gummistøvler under de få byger som festivalen fik.  Alt i alt ret perfekt vejr i forhold til at se musik og nyde hele festivalen. 

Igen i år var der virkelig godt styr på selve festivalen, og selve festivalpladsen havde fået et flot løft med div. kunstinstallationer, grøn beplantning, Superflex’ VIP-lounge for flaskesamlere, en lækker Food Court og masser af andet god mad og lækre drinks. Rent organisatorisk så fungerer Roskilde atter så imponerende, og man glemmer helt, der var mere end 100.000 mennesker samlet på Dyreskuepladsen. 

Musikken er der altid en masse som har en holdning til, noget var ikke som man havde forestillet sig, noget fik man ikke set alligevel, men her er nogle af vores koncerthøjdepunkter fra Roskilde Festival 2016:

Slayer

Roskilde Slayer

35 år inde i karrieren hersker »take no prisoners«-attituden fortsat fuldkommen usvækket i den californiske knogleknusermaskine. Slayers thrash metal taler stadig til de helt igennem primale følelser, som af og til bruser i os alle. Vrede. Had. Aggression. Og den taler stadig virkelig godt og klart. (fra b.dk)

http://www.b.dk/koncerter/slayer-molesterede-mastodontisk

House of Pain

Roskilde House of Pain

Rap fra House of Pain kom vi efter, og det fik vi. Men vi fik også meget mere end det. Midt i koncerten greb Everlast en guitar og spillede “Folsom Prison Blues”,  af Johnny Cash’, som han præsenterede som verdens ældste gangsterrap. Herefter kom Evidence fra Dilated Peoples på scenen og der blev givet et par af de helt store numre bl.a. “Worst Comes to Worst”

Efter vores mening én af årets bedste koncerter på Orange Scene.

Bisse

Roskilde BISSE

Man skal altid have et Gloria Moment på Roskilde Festival, og i år blev det helt sikkert danske Bisse.

Thorbjørn Radisch aka Bisse beskrives af Politiken:

”Hvis man vil være vidne til en af Danmarks meste interessante nyere talenter og performere, så tag hen og glo på krydsningen mellem Bowie og C.V Jørgensen, når Bisse skaber sig i sine følelsers vold og i vanvittig musikalsk skønhed på Gloria scenen.”

Det gjorde vi – Bisse er for vildJ

Mac DeMarco

Roskilde Mac DeMarco

Vanvittige Mac DeMarco slap gækken løs

Canadiske  Mac DeMarco og hans brogede musikalske slæng en komplet vanvittig indiepopfest, hvor de næsten fik teltdugen til at lette på Arena med deres gøglede freakshow. Det var til at blive seriøst glad i låget af. Og det blev de fleste vist.

Fra b.dk

http://www.b.dk/koncerter/vanvittige-mac-demarco-slap-gaekken-loes

Neil Young

Roskilde Neil young

Begejstrede anmeldere: Neil Young var frådende, gribende stor. Der er 6-stjernede anmeldelser næsten hele vejen rundt til Neil Youngs tretimers koncert på Orange. (fra pol.dk)

Vi kunne ikke være mere enige, og takker Roskilde for at give os chancen for at se Neil Young på Orange.

http://politiken.dk/kultur/musik/roskildefestival/roskildeomtaler/ECE3282068/begejstrede-anmeldere-neil-young-var-fraadende-gribende-stor/

 

New Order

Roskilde New Order

New Order leverede både elektronisk dansepunk og discorock, da det engelske band fik Arena teltet til at løfte sig lørdag aften. ’Plastic’ og ’The Perfect Kiss’ fik de trætte ben til at danse, og vi sagde farvel og tak til Roskilde 2016 med ’True Faith’ og ’Blue Monday’ i ørene.

Alt i alt en vellykket festival, med god musik og fede street aktiviteter i Street City.

Vi ses næste år

Om forfatteren

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...