Roskilde Festival 2015

Roskilde Festival 2015 var god, rigtig god.
Endnu en Roskilde Festival er vel overstået og vi har nærmest kun ros til både Roskilde Festival og alle de bands vi så. Samtidig så skal vejrguderne have en ligeså stor tak for lige at smide 5 dages ”rigtig” sommer ind midt i det danske øv-sommervejr.
Nogle af de koncerthøjdepunkter vi var særligt glade for at høre, kan du se her:
War On Drugs
Festivalens første seks-hjertede-koncert er en realitet.
Koncerten var på mange måder et markant udsagn. Musikken talte. Granduciel mumlede et spartansk tak i ny og næ, men virkede på ingen måde afvisende. Blot opslugt. Koncentreret om det væsentlige. Han skiftede guitar mellem alle numrene. Uden at musikken blev afbrudt. Hvert lydbillede skulle have sin pensel og sin palet og dét fik de. Ingen ekstranumre. Hvad skulle de gøre for? The War On Drugs var erklæret og blev ført til ende. (Skriver Politiken)
Politiken 6 stjerner af 6.
Father John Misty
Kongen af cool væltede Roskilde
Father John Misty er en gøgler af guds nåde. En langskægget boheme i stramt jakkesæt og åbenstående skjorte. Sådan en fyrene drømmer om at være, og damerne drømmer om at være sammen med. Han er så meget mand, at han kan slippe afsted med at danse »som en hvid kvinde, der drikker margaritaer på et krydstogtskib«, som han selv udtrykte det torsdag aften… (skriver Berlingske)
Berlingske gav 6 stjerner af 6.
http://www.b.dk/koncerter/kongen-af-cool-vaeltede-roskilde
Die Anwoord
Alt det, de andre ikke må, det må Die Antwoord
Musikhistoriske spidsfindigheder til side, så var Yo-Landi Vi$$er og Ninjas optræden så energisk og tight, at kindgnidende, distanceblændende anmeldermanerer måtte vige for den simple sandhed, at Die Antwoord var svaret på, hvor Roskilde skulle feste, og at vi her fik den folkeligt brede udladning af energi, vi havde fortjent oven på en lunken optræden fra Pharrell. Det kunne mærkes, ganske enkelt. (skriver Gaffa)
Gaffa giver 6 stjerner af 6.
http://gaffa.dk/anmeldelse/97431
Pede B
Hiphoppens triumf
Til trods for, at der er skruet sindssygt op for set-uppet, holder Pede B det helt jordnært. Han fortæller at dette er første gang han ikke har sovet på festivalen, siden han var 17 og udøser af sin visdom omkring, hvordan man scorer (“Hun Vil Ha”) og ikke nødvendigvis behøver at rykke for meget med træbenet (“Danser Ikk”). Bandet spiller fantastisk, og her mener jeg ikke bare de klassiske musikere og rockmusikerne. (skriver Gaffa)
Gaffa giver 6 stjerner af 6.
http://gaffa.dk/anmeldelse/97468
Gaslamp Killer Experience
Troldmand med tamburin og 1210’er
Det her var for mig en af den slags unikke Roskilde-koncerter. Jeg tror ikke, at jeg var gået ind for at se det på et spillested, på trods af, at jeg godt kan lide hans egne plader. Men her var det bare rigtigt. (skriver Gaffa)
Gaffa giver 5 stjerner af 6.
http://gaffa.dk/anmeldelse/97475
Kendrich Lamar
På Orange Scene som den ubestridte konge af hiphop
Da Kendrick omsider først åbnede for ’i’ og siden ’King Kunta’ var det dog som om, at forholdet mellem funk og folkefest endelig faldt i hak. På det tidspunkt havde Kendrick for længst forført Orange Scene med sin energi, charme og sit fantastiske katalog. Det var rigeligt til at skabe en fest. (Skriver Soundvenue)
Soundvenue giver 5 stjerner af 6.
http://soundvenue.com/musik/2015/07/kendrick-lamar-vandt-paa-energien-154801
Paul McCartney
Paul McCartney, det sympatiske mesterværk, takkede alle og enhver … Og vi takker ham.
Rørende var det også, da McCartney hyldede både »sin ven John Lennon« – med det nummer, han skrev som en samtale mellem sig selv og Lennon, efter dennes død, ”Here Today” – og »sin ven George Harrison«, som var en habil ukulelespiller. Derfor spillede McCartney Harrisons smukke ”Something” på ukulele, indtil bandet slog ind, og han skiftede til guitar. (Skriver Undertoner)
Undertoner giver 5 stjerner ud af 6
http://www.undertoner.dk/2015/07/roskilde-festival-2015-paul-mccartney-04-07-15-orange/
Suspekt
Suspekt delte ud fra overflødighedshornet
Til gengæld var jeg ligesom de titusinder af andre festivalgængere foran Orange med på at feste med Suspekt, der sluttede af med at oversprøjte hinanden i champagne. De gjorde deres ypperste for at levere en overvældende energisk og liderlig koncert og få publikum til at smide hæmningerne. Og det lykkedes til fulde. (Skriver Berlingske)
Berlingske gav 5 stjerner af 6.
http://www.b.dk/koncerter/suspekt-delte-ud-fra-overfloedighedshornet-0
1000 tak til Roskilde Festval og så en stor tak til mit stærke Roskilde Crew
Vi ses næste år
Skiers.dk