2018 var året, hvor Laila Friis-Salling blev et velkendt navn blandt danskerne. I først omgang på grund af Vinter-OL i Pyeongchang, og i endnu højere grad på baggrund af hendes medvirken i TV2-programmet ’Vild Med Dans’. Skiers.dk har fået en snak med Laila Friis-Salling, der nu har lagt skistøvlerne på hylden.

Blot 10 dage inden Vinter-OL 2018 i Pyeongchang, Sydkorea, blev Laila kvalificeret. Det betød, at hun nu skulle stå på den helt store scene ved siden af hendes store idoler, Kelly Clark og Shaun White. To atleter med snowboard under fødderne, i modsætning til Laila, men det er alligevel disse to, hun nævner, da hun fortæller om, hvor stort det egentlig var. Noget hun i dag stadig beskriver som værende helt surrealistisk.  

Laila beskriver processen frem mod OL som et eventyr, hvor hun tog én måned ad gangen. Et eventyr, der drog hende til den absolutte elite. Et eventyr, der placerede hende på toppen af halfpipen i Bogwang Phoenix Park i Pyeongchang den 19. februar 2018. Et eventyr, der gav hende en oplevelse, som de fleste drømmer om, men kun de færreste oplever. Et eventyr, der nu er slut.

Slut med ski

Laila Friis-Salling er 33 år, og hun har derfor besluttet sig for, at hendes dage som professionel skiløber er et overstået kapitel. En beslutning der ikke var specielt svær, men en beslutning der blev taget med en stor frygt for, at hun ville komme til at savne sneen og skiene. De seneste mange måneder har hun som bekendt medvirket i ’Vild med Dans’, og af den årsag har hun endnu ikke mærket et savn efter skiene.

Nu er danseeventyret overstået, og hvad fremtiden bringer, er hun stadig usikker på, men lige nu tyder alt på, at hun gerne vil flytte til Aalborg. Med et smil på læben fortæller hun, at det er på grund af Jomfru Ane Gade, at hun ser sin næste destination som Aalborg. Den egentlige årsag, som hun forklarer, findes nu nærmere i det faktum, at hendes forældres virksomhed, Polar Seafood Greenland, har et kontor i Aalborg.

Om hendes fremtid ligger der, det ved hun ikke. For hun vil også gerne bo på Grønland, og hun fik heller aldrig færdiggjort sit psykologi-studie. Hun ved faktisk overhovedet ikke, hvad fremtiden byder på. ”Som du kan høre, så er jeg meget sådan, at man jo aldrig rigtig ved, hvad der skal ske. Jeg ved fandme ikke, hvad jeg vil”, griner hun.  

Det ovenstående citat er noget, som Laila afslutningsvis fortæller mig. Hun kan ikke helt lægge skiene fra sig, men fremadrettet bliver det kun til skiture med vennerne. Og da jeg spørger hende ind til, om hun muligvis ser en fremtid med brede planker under skistøvlerne, beder hun mig pænt om ikke at indgå et væddemål med hende.