fbpx

Vælg side

Kvitfjell – en skjult perle

Kvitfjell – en skjult perle

På Kvitfjell finder man alt fra de stejleste olympiske pister til de mest fantastiske grønne familievenlige pister, men aldrig nogle liftkøer. 

Kvitfjell har simpelthen det hele.

Området består af tre fjeldsider. En fjeldside mod vest med solbeskinnede, bløde pister hvor alle kan boltre sig og en fjeldside mod øst der, i tillæg til de nemmere løjper, har et par sorte stejle pister til eksperterne, samt den helt nye fjeldside Varden der har brede boulevarder til begynder og carving.

Østsiden i Kvitfjell er kendt for Olympiabakken, hvor der årligt arrangeres World Cup i styrtløb og super-g, også kaldetMellomstasjonen. Her finder man noget virkelig udfordrende skiløb, og selv den bedste skiløber kan blive udfordret ned af disse stejle sorte pister. Dog har østsiden også blå, røde og endda et fint lille børneområde, samt den store terrænpark i Kvitfjell.
Vestsiden er en mere familievenlig fjeldside med en variation af grønne, blå og røde pister, og et virkelig lækkert børne- og begynderområde. På Vestsiden er der også lavet en begynderterrænpark med lettere hop og rails. Her kan juniorer og andre legebørn prøve kræfter med disciplinen inden de kaster sig over den store terrænpark på Østsiden.

Kvitfjell ski Als

Varden, som er Kvitfjells nye familievenlige og 3. fjeldside, åbnede 3. juledag 2017 med nye lifte og nye pister. De nye pister er et godt supplement til de eksisterende pister på Kvitfjell. Pisterne har jævn faldlinje uden krævende passager, samt en god bredde. Disse pister er perfekte for nybegyndere, og de som ønsker at boltre sig med store carvingsving.

Kvitfjell har 33 nedfarter og 14 lifte og den længste piste er 3,5 km.

Kvitfjell er også en god mulighed for familier med børn, med særlige områder for børn på begge sider af bjerget og aktiviteter som Junior skipatruljen og Børnenes World Cup spor.

Varden Gondol Als

Unik atmosfære og snegaranti

Kvitfjell er kendt for sin unikke atmosfære med pister i verdensklasse, høje standard af hytter og nostalgiske restauranter med god mad, for ikke at nævne det eventyrlige Gudbrandsgaard Hotel.

Kvitfjell er normalt et af ​​de første skiområder, der åbner for sæsonen og et af dem som har flest skidage i Norge. Kvitfjell er et moderne høj kvalitets skisportssted, med en liftkapacitet på 11.000 personer i timen. Her har Kvitfjell kun meget få sengepladser i forhold til den enorme liftkapacitet, der efterhånden er bygget op. Derfor er liftkøer stort set et ukendt begreb, så det er altid hurtigt op igen til næste tur.

Kvittfjell hytter

Langrendsløjper vedligeholdes i en meget høj standard og samlede er der over 600 km spor startende fra Kvitfjell. Her findes der både kortere rundfarter på 5, 10 og 15 km, og også lange heldagsture på højfjeldet.  

Kvitfjell ligger 45 min. fra Lillehammer og ca. 3 timer fra Oslo, så destination er perfekt for danskere.

Status

Kvitfjell er stedet hvor du virkelig kan få fart på skiene, men samtidig finde de mest familievenlige pister, hvor hyggen er i højsædet. Hytter og hoteller er af højeste kvalitet og skiområdet topmoderne, samtidig med at man aldrig ser skyggen af en liftkø. En familie med børn vil elske dette sted, da der er noget til alle typer skiløbere.

Læs mere her: www.kvitfjell.no 

Kvitfjell view

Om forfatteren

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...