Italiensk dekadence, Prada og skiløbet…

Vi havde i 2 uger kigget på det enorme bjerg, og nu ville vi derop. Ved hjælp af bjergbanen ”Mont Blanc Express”, et lille bjergtog der kører mellem Schweiz og Frankrig, kom vi til Chamonix. Herfra en bus igennem Mont Blanc-tunnelen ind til et af de fineste områder i Italien, Courmayeur.

Courmayeur er den skisportsby i verden med bedst udsigt til det mægtige bjerg Mont Blanc! Ja, faktisk ligger byen ved foden af bjerget og har en lift, der bringer dig mod toppen.

I Courmayeur var de største oplevelser mødet med Mont Blanc, det italienske køkken og en super luksuøs by.

Selvom der ikke er langt til Frankrig, kunne man straks se de kulturelle forskelle. Da vi stod ud af den store kabinelift og fik den italienske sne under skiene, faldt det i øjnene, at der stod Prada og Gucci et eller andet sted på næsten alle turister. Der var lige så mange mennesker, der drak kold hvidvin på solterrasserne, som dem der i bedste italienske stil kom ned af pisterne. Courmayeur får et par billige plusser pga. høj solskin og kun et par minusgrader. Men enhver bjergelsker med respekt for sig selv vil også foretrække rå klipper og rigtige bjerge frem for de bløde bakker i Les Contamines. Ja, og så det at stå lige ved siden af Mont Blanc.

I Courmayeur er der to separate skianlæg; et der bringer folk op mod Mont Blanc (4810 m) med højeste lift på Punta Helbronner (3462 m) og så et område, man kan nå fra centrum af byen, Checrouit-Cresta. Det sidstnævnte område er på bjerget Berrio Blanc (3252 m) og der er 100 km pister i alle sværhedsgrader, fra lange pister ned gennem skoven til højalpint skiløb på Cresta D´Arp. Vi fandt hurtigt ud af, at der er rigtig mange muligheder for at køre på røde pister, men kun få på sorte og blå pister, hvilket gør, at området hverken er super begyndervenligt eller specielt udfordrende, hvis man ikke er til offpistskiløb. Der er dog tre meget fine begynderområder spredt udover bjerget.

Offpiste-mulighederne er mange. Vi fandt nogle gode runs ned gennem skoven under Peindeint-liften, der med en smule nysne ville havde været verdensklasse skovskiløb. De lokale fortæller, at det er masser af gode ture, men den mest spektakulære skulle være l’Arp-Vieille. Hertil kommer, at heli-skiing er tilladt i Courmayeur, ja i hele Italien, hvilket hverken det østrigske eller franske menukort byder på. Vi fik desværre ikke meget glæde af offpisten under vores besøg i januar, da vejret var forårsagtigt, og grundet meget vind var der ikke det store at komme efter uden for pisterne.
Øverst i området er der en lille funpark med en masse rails i alle sværhedsgrader, men kun et par små hop.
Området er et weekendområde og virker meget overfyldt i forhold til de steder, vi besøgte ugen inden. Så en uge med 8 timers skiløb om dagen må være en umulighed, hvis man da ikke er en hardcore skinørd. Her kommer de mange restauranter til deres ret, da sol og god mad ofte er mere tiltalende end overbefolkede pister. Hvad angår afslapning og kogekunst, slår Courmayeur klart alle andre områder, vi har besøgt med et utal af små restauranter, helt præcist 23 placeret langs de 100 km pister. Alle er små idylliske steder med udsigt til mastodonten Mont Blanc (4810 m). Vi faldt for en ikke helt normal, men meget hyggelig bjælkehytte kaldet Maison Ville. Her slog vi os ned udendørs, og på bedste italiensk maner blev der serveret en pizzalignende appetizer efterfulgt af tre pastaretter og afslutningsvis en espresso. Da ejeren hørte, at vi var fra Danmarks bedste skiblad, kom han straks ned og fremviste et ”Åka Skidor” magasin fra 1970´erne, hvor hans restaurant var nævnt, og vi lovede selvfølgelig at sende ham en kopi af ”Pist n´ Powder”.
Vores dom er, at området er for den middelgode skiløber, der gerne vil nyde formiddage på pisterne og så bruge resten af dagen på en af de små hyggelige bjergrestauranter.

Vores største oplevelse var mødet med Mont Blanc. Har man købt et syvdageskort til området i Courmayeur, er det inkl. en dag med Mont Blanc-liften. Vi valgte at udfordre turen på det store bjerg på egen hånd, hvilket var en stor oplevelse. Først op med tre gondoler til man når toppen, Punta Helbronner (3462 m). Her havde vi første pitstop, hvor panoramarestauranten bød på sol og en uforglemmelig udsigt til nogle af Europas højeste bjerge. Det var desværre det tætteste, vi kunne komme på vores mål, Mont Blanc. Fra Punta Helbronner kan man fortsætte turen på ski, enten via en 20 km lang offpisttur til Chamonix eller turen retur til Courmayeur. Vi valgte sidstnævnte tur ned på Italiensiden for at undgå busturen gennem tunnelen.
Først et lille hike rundt om en bjergtop, hvorefter man må spænde ski eller snowboard på ryggen og så ned ad en meget lang og smal jerntrappe, der ender i en lodret stige. På turen ned af trappen kom vi for tæt på en lokal guide, der meget surt sagde ”if u hit me and I fall down. If I surrive, then I will kill u”. En interessant tur, hvor man fik fornemmelsen af, at man lever. Efter trappen er det på med skiene igen og så begynder skiløbet nedover gletscheren ”Mer Du Glace” med Mont Blanc på skiers right. Selvom selve bjerget ikke er specielt stejlt, så gør det højalpine område og de mange gletscher spalter, at turen ned er ret frygtindgydende. Set i bakspejlet skulle vi nok have betalt den sure bjergguide for at vise os de bedste spots og så havde han nok også været lidt mere imødekommende. Da vi kom nogle hundrede højdemeter ned igennem en stor sky, kunne vi igen se Courmayeur; gletscheren stoppede og vi kunne uden frygt for spalter udfordre en stor åben flade. Turen endte ved toppen af første lift, her er der bedre sneforhold og mulighed for at køre helt i bund. Men vælger man at vende næsen mod Punta Helbronner igen, kan turen køres tre gange på en dag. Er man i Courmayeur, er turen med Mont Blanc-liften klart et must.
  

Courmayeurs helt store force er byen, hvor man kan opleve alt, hvad hjertet kan begære. Selve byen er en gammel by med smalle gader, hvor hver anden butik sælger delikatesser eller dyrt modetøj. Vi fandt dog også de helt små gader, bl.a. med en internetcafe, der solgte ”Bjorne Bryg” og så et lille hyggeligt pizzeria med overkommelige priser. En af byens store stoltheder er et kæmpe sportscenter, Forum, der har en af Europas største skøjtebaner og en helt enorm klatrevæg. Forum tilbyder derudover alt fra curling til skønhedsbehandlinger eller blot en tenniskamp.
Nabobyen Pré-Saint-Didier har en et gammelt romersk bad, der for få år siden er blevet moderniseret, og fra den udendørs spa kan man endnu engang nyde Mont Blanc. De 28 euro, badeturen koster, er helt sikkert givet godt ud med otte indendørs bade, et kæmpe udendørs poolområde, afslapningsområder og en gratis buffet. Vi brugte en hel dag her, hvilket var fantastisk efter 20 dage på ski.

Skal man snakke natteliv, så er der hyggelige cafeer og et par diskoteker. En hyggelig aften med et par øl og kaffe var det vildeste, vi kunne opdrive. Stedet er ikke at anbefale, hvis man kommer for at høre ”Anton aus Tirol” og bruger natten i byen og otte timer på ski om dagen…
 

Man skal i stedet komme for at nyde high society livet. Et velegnet sted sammen med familien eller en romantisk tur sammen med kæresten. Coumayeur er meget mere end skiløb og man skal være indstillet på, at det koster, ikke lire, men euro. Der findes helt sikkert mange områder, der skimæssigt kan matche Courmayeur, men jeg har aldrig været i en skiby, hvor man kan lave så mange andre aktiviteter.