Hyggeligt VM med masser af plads på pisterne gør klar til anden halvleg

Der har været hviledag til alpinsportens verdensmesterskaber i Åre, Sverige. De første mange sæt medaljer i fart- og kombinationsdisciplinerne er delt ud, der er blevet sagt farvel til et par af skisportens største stjerner og fra torsdag står der slalom og storslalom på menuen. Skiers.dk har haft en mand i Åre under VMs første halvdel og giver midtvejsstatus på arrangementet.

Har man været til World Cup stævner i alperne, særligt i Østrig, så ved man at det hurtigt kan udvikle sig til en sjov blanding af elitesport og gigantisk afterski. Jeg har selv stået indhyllet i røgen fra romerlys og set alpinsportens ypperste i kamp om de vigtige hundrededele til styrtløb og slalom i Kitzbühel. Hvis dét er forventningen man har om et alpint VM, så bliver man nok lidt skuffet hvis man tager turen til Åre i Sverige. Hvis man derimod har lyst til bogstaveligt talt at komme helt tæt på verdens bedste skiløbere i lifter og på pister, og hvis man har lyst til at deltage i en event som virkelig lykkedes med IKKE at lade VM’et gå ud over mulighederne for selv at stå på ski og hvis man synes der er noget særligt over svenskernes og nordmændenes had/kærlighedsforhold til hinanden, når det handler om skiløb. Ja så se at pakke kufferten og tag nattoget til Åre, så kan du være fremme til weekendens afsluttende tekniske discipliner – og få en god fest med i købet.

Men lad mig forsøge at opsummere dette års alpine VM oplevet on-site i Åre:

Skiområdet

Vi befinder os ganske langt mod nord på højde med Trondheim i Norge. Med sine 89 pister, 42 lifter og for Skandinaviske forhold solide faldhøjder er Åre i min optik ubetinget det fedeste skiområde i Norden. Selv mulighederne for offpist på siderne af Åreskutan, der med sine 1420 m er områdets højeste punkt, er faktisk ganske gode. Lig dertil at Åre er en rigtig (lille)by, hvilket gør at man ikke føler at hverken skiløb eller som i dette tilfælde VM fremstår opstillet eller iscenesat.

 

VM-pisterne

Til VM benyttes kun to pister, Åres styrtløbspiste der så at sige skærer sig hele vejen fra toppen af Åreskutan og ned til VM-arenaen ved Åresøen. Og så Gästrappet, der halvvejs nede af bjerget løber mere eller mindre parallelt med styrtløbspisten. Disse to er så suppleret med et lille supplerende twist ovenfor og i bunden af Gästrappet, for at sikre lidt ekstra pistemeter til kvindernes styrtløb og super-G. Til fartdisciplinerne startes der med forskellige placeringer med afsæt i styrtløbspisten, mens de tekniske discipliner har start ved Olympiaplateauet, der samtidig markerer hvor trægrænsen går i Åre. Derfor er det også helt givet, at den vind der satte sit præg på dele af konkurrencerne i første halvdel af VM ikke får den store betydning i den resterende del af VM.

Tilskuerforhold og fremkommelighed

En af de ting jeg var meget nysgerrig på var hvordan man i Åre ville løse udfordringen med at være vært for VM, der efter OL er det mest prestigefyldte i den alpine verden, og samtidig sikre gode muligheder for skiløb til de mange tusinde besøgende. Og her synes jeg virkelig de er lykkedes til UG. Man har simpelthen lavet tunneler under alle VM-pisterne, hvilket gør at man ganske nemt kan komme på tværs af VM-pisterne, uanset om Aksel Lund Svindal netop da er i fuldfart ned over bjerget. Og i det hele taget fungerer VM i Åre optimalt i forhold til selv at få stået en masse på ski. Jeg kunne for eksempel fint nå flere ture op med kabinebanen om morgenen, køre et par offpiste ture i Östra Ravine i nysneen for uden problemer, at nå starten på Super-G kl. 12.30 og så i øvrigt slutte dagen af med endnu et par timers skiløb. Det giver virkelig plusser i min bog. Og så var der overraskende god plads på pisterne, vil næsten sige ekstremt god plads. Det var som om alle andre alene var der for at se på VM, hvilket bare var sindssygt fedt udfra et perspektiv om selv at få stået en masse på ski.

 

 

Stemning og fest

Som nævnt indledningsvis, så er der ikke bare i kilometer langt fra Østrigernes og Slovakkernes temmelige muntre tilgang til skisporten, og så svenskernes noget mere ordnede og hyggelige approach. Det betyder ikke, at det ikke var en god oplevelse at være i målområdet og der var deciderede rørende øjeblikke, da publikum fik sagt varmt farvel til Lindsey Vonn og Aksel Lund Svindal, der begge afsluttede deres imponerende karrierer med sidste race i Åre. Og med de tekniske discipliner på programmet hvor Sverige har bedre bud på selv at have deltagere med i toppen, forventer jeg at stemningen får endnu et hak op. Og igen er det værd at nævne, at man med liftkort til området også har adgang til at stå direkte ved målstregen med adgang direkte fra pisten. Så det er i sandhed en VM-ski-in-ski-out oplevelse. Derudover har man til VM henlagt medaljeoverrækkelsen såvel som lodtrækning og valg af startnumre til en plads midt i Åre by, hvilket skaber en rigtig fin aftensatmosfære i byen, og man får muligheden for at opleve de største navne på lidt mere slap line.

Vind og vejr

Første halvdel af VM blev fra et sportsligt synspunkt præget af dels forholdsvis kolde temperaturer helt ned til minus 19 og en del vind, men også masser sol. Som tidligere gæst i Åre ved jeg at vind og kulde kan være en faktor, hvorfor jeg er yderst taknemmelig for, at jeg under mit besøg samtidig fik testet Islandske 66°North bedste bud på et alpint sæt, deres Hornstrandir  GORE-TEX® Pro™ Technical Shell Jacket og tilhørende bukser. Suppleret med baselayer holdte det mig fuldstændig tør og varm, både på on- og offpiste samt som stillestående tilskuer. Og det er det letteste og mest bekvemmelige skisæt jeg til dato har haft fingrene i. Da jeg har tendens til at synes at mange skijakker kan blive lidt stive og ufleksible omkring skulderpartierne, hvilket kan være irriterende når man, som jeg, skal vandre/hike for at nå de bedste runs, det er på ingen måde tilfældet med det testede sæt fra66°North.