Freeski World Cup: Norge og Sverige dominerede toppen af Stubai Gletscheren


På trods af usikre vejrforhold med nærmest arktiske temperaturer og en halv meter nysne, skulle podiet til Freeski World Cup i Stubai fyldes ud. Endnu et skridt mod OL i PeyongChang 2018 er nu taget.
Diverse vejrudsigter blev tjekket og forskellige scenarier blev diskuteret aftenen inden mændene- og kvindernes finale skulle køres på toppen af Tirol. Morgenen gryede, og det skulle vise sig, at vejrguderne havde forbarmet sig over Stubai gletscheren, og Stubai Freeski World Cup blev en realitet!
Det blev den norske X Games vinder, Oystein Braaten, der snuppede toppen af mændenes podie og den helt unge svensker, Jennie-Lee Burmansson, der blev kronet som dagens kvindelige vinder.
Dagens vinder, Oystein Braaten, på første kicker. (Foto: Nicklas Kold Nagel)
Iskoldt vejr og langsomme ski
Med vejrforhold der var tangerende til white-out under kvindernes kvalifikation om lørdagen krydsede arrangørerne alt hvad de havde, for at vejret skulle arte sig til søndagens finaler. Og det gjorde det!
Men på trods af, at man kunne ånde lettet op over, at vejret blev markant bedre, end hvad man havde turde håbet på, var der stadig lidt baks for de fleste riders med at få sat deres runs. Selvom solen kiggede frem bag nogle få skyer, gjorde den friskt faldne sne og temperaturer der sneg sig helt ned på -19 grader, at farten var svær at holde igennem banen. Det betød at alle riders var nødt til at steppe deres game lidt ned, for at lande helt perfekt og holde farten efter hver feature.
Fartproblemerne og de tidligere omtalte lidt små kickers gav ikke plads til store tricks. Derfor blev der også kun forsøgt på triples af Henrik Harlaut og Jackson (Wacko) Wells. Ingen af dem landede deres forsøg, og det viste sig, at et sikkert run var hvad der skulle til for at trække sejren i land.
Norske Oystein Braaten, sikkerheden selv på ski, gjorde altså hvad han gør bedst. Han satte to stilsikre runs, som den eneste på finaledagen. Han tog tidligt føringen med en score på 88.00, som han så valgte at toppe i sit andet run med en 91.40.
Hans bedste run så således ud:
Switch dub 10 reverse japan på første kicker, switch dub rodeo 900 dub japan på den næste, backside 810 tail ud af canon railet, switch right tailgrab 270 på til 270 ud på første rail feature og en disaster 450 på til 270 ud.
Runnet der sikrede ham toppen af podiet sikrede ham samtidig toppen af den samlede World Cup liste lige over James Woods fra Storbritanien. Det blev canadiske Evan McEachran der tog andenpladsen og Colby Stevenson fra USA der fik bronzen med hjem.
Mændenes top 9.
På kvindernes side var der forløsning over endelig at køre en bane, der ikke var indhyllet i tåge, ligesom under deres kval. Men som mændene havde de også svært ved at finde farten, og det blev da også en kamp om hvem der kunne sætte det mest rene gennemløb. Det blev naturligvis endnu en skandinaver, der skulle vise verden, hvordan man bærer sig ad med at køre slopestyle i -19 grader. Den kun 15-årige, Jennie-Lee Burmansson, fra Sverige blev dagens bedste rider. Hun smed et sikkert og stilet løb ned og var lettet over at tage guldet i et super stærkt felt.
Hendes run så således ud:
Cork 720 tail på første kicker, 540 reverse tail på anden, switch left 540 safety grab, left 270 på til forward på downrail og en frontside switch-up til forward på sidste feature.
Storbritanien viste med Katie Summerhayes på en andenplads, at de også kan være med på flyvehop og slidestænger og USA nuppede endnu en tredjeplads med Caroline Claire som modtager af bronzen.
Kvindernes top 9.
Der skal lyde en kæmpe cadeau til alle riders der stillede op og viste, hvad det vil sige at være verdens bedste på ski, selvom forholdene er hårde. Det blev de mest teknisk sikre riders, der tog top-spottene og kreativiteten måtte vige i den langsomme sne. Henrik Harlaut satte på trods af nogle lidt sketchy landinger et run ned der som sædvanligt var mind-blowing og stilet. Han måtte nøjes med en 4. plads, men der skal gå meget galt før vi ikke ser ham i toppen af inrunnet i Sydkorea efter nytår.
Jesper Tjäder gør sig godt ud i alpesolen på trods af, at han endte på en 14. plads i finalen. (Foto: Nicklas Kold Nagel)