Freeride DM 2018

For andet år i træk danner den østrigske freeride-destination Fieberbrunn rammerne for Danmarks fedeste freeride-uge. Som noget nyt har DM fået en ny yougster-klasse, hvor unge i alderen 12-13 år kan stille op og konkurrere om at blive Danmarksmester i freeride. Youngster-konkurrencen kommer til at foregå i samme freeride-område, hvor finalen blev afholdt sidste år.
Artikel: FRA FREERIDE DM TIL FREERIDE JAM: RECAP 2017
Derudover vil der også være en række nye tiltag ved dette års DM-udgave, som skal sætte ekstra gang i freeride-ugen. Ifølge arrangør Søren Christensen kommer der masser af mennesker til Fieberbrunn i uge 12, da flere danske skiklubber arrangerer turer til destinationen ”Både DinSkiklub.dk og Skiklubben Harreskoven arrangerer klubture til Freeride DM, så vi er sikker på en del flere tilskuere i 2018,” siger Søren og fortsætter med ”Vi forventer 50-80 tilskuere. Højmark har to fyldte hoteller i Saalbach og de bliver inviteret.”
Fieberbrunn vil hele ugen være fyldt med freeride-glade danskere, og alle kan prøve kræfter med off-pisten, hvis man bliver inspireret af stemningen ”Der er freeride-workshops med Michael Kokborg. Så er man i sikre hænder. Og kombineret med HEAD-skitest giver det en god og sikker oplevelse.”
Hvis man også kan lide at gå på afterski, er der også gode muligheder for et par solide (læs: vilde og vanvittige) danskerfester på stamstedet Enzianhütte. ”Vi har lavet en aftale med Kongsted om, at han kommer og tager to timer bag DJ-pulten på finaleaftenen,” afslutter Søren Christensen til Skiers.dk.
Hvem kan vinde?
Det kan være svært at forudsige, hvem der vil blande sig i toppen, da vi endnu ikke har fået offentliggjort, hvilke riders der stiller op. Men rygterne vil vide, at den tidligere Freeride-mester fra 2011 og banger-youtuber, Rasmus DJ, stiller op på herresiden. Rasmus må, sammen med Johan Duus (blandt venner: John Kuz) og Tobias Peters, anses for at være blandt favoritterne til at snuppe freeride-guldet på herreriden i år.
Blandt damerne er Josefine Lützau, Malene Madsen og Johanne Bangsgaard alle gode bud på podieplaceringer. Josefine klarer sig bedst internationalt, hvis man kigger på Freeride Wold Qualifier ranglisten, hvor hun i skrivende stund ligger nummer 13. Malene Madsen ligger lavere på selv samme liste som nummer 34, og Johanne er 181 med to gamle resultater fra 2017. Men hver deres stil og skimæssige udtryk er det dog helt åbent, og det bliver særligt spændende at følge damerne i år.
Link: KONKURRENCE OG REGLER
Alle billeder tilhører Skiers.dk // Foto: NJB