fbpx

Vælg side

De kæmper for Vinter-OL: Laila Friis-Salling

De kæmper for Vinter-OL: Laila Friis-Salling

(Foto: Kirsten Bu-Cannon)

Skisæsonen er godt i gang. Nogle skal på en enkelt uges skiferie, andre tager afsted i flere uger og skibumserne tager på sæson. På skiers.dk sætter vi, i de kommende måneder, fokus på de atleter som lever og ånder for skisport. Dem som kæmper for at komme med til Vinter-OL 2018 i Sydkorea. 


Laila Friis-Salling

Alder: 31
Disciplin: Halfpipe

De seneste sæsoner har grønlandske Laila Friis-Salling haft et klart formål med at have ski under fødderne. Laila, der ikke har stået på ski i mere end fem år, har de seneste år været bosat i USA, hvor hun har koncentreret sig om at blive bedre og komme tættere på den ultimative skidrøm: OL i PyeongChang i 2018. 

Denne sæson går Laila en spændende tid i møde med konkurrencer, der skal sikre hende OL-pladsen. Vi har taget en snak med den 31-årige halfpiper om forventningerne forud for den kommende sæson.

Chresten Rossen Bjørn
(Portræt. Foto: Chresten Rossen-Bjørn)

Hej Laila. Hvor skal du stå på ski den kommende sæson? 
”Hey Skiers. Pt er jeg Colorado, men jeg kommer til at flytte en del rundt på grund af forskellige kommende konkurrencer. Jeg er i Colorado indtil jul, og så smutter jeg hurtigt hjem til Grønland for at være sammen med familien til jul og nytår. Derefter flyver jeg til Mammoth i USA, hvor jeg skal være indtil jeg skal til et OL-test-event i Sydkorea i starten af februar. Derefter skal jeg nok til World Cup i Frankrig, Tignes, og til Spanien, hvor der er VM. Og så er det tilbage til Mammoth for forår/sommerski.”

Hvilke internationale konkurrencer skal du køre?
”Den første World Cup er her i Colorado i denne måned! De næste konkurrencer er Mammoth US Grand Prix World Cup, som ligger i starten af februar, og World Cup OL-test-event i Sydkorea fra midten februar. Så kommer VM i Spanien og Tignes SFR i midten af marts. Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan nå de lidt mindre konkurrencer indimellem de store.”

Hvad er dine ambitioner?
At jeg kommer helskindet igennem. Jeg SKAL kvalificere mig, og de internationale krav som OL-komiteen har sat.”

Hvad skal der til, for at du kommer til OL?
”Jeg tror jeg har en god chance for at komme med. Jeg ved ikke, hvor mange FIS-points jeg skal have for at kvalificere mig, da det kommer an på min ranglisteplacering. Top 30 kvalificerer sig til OL. Pt ligger jeg er nummer 22, så det er ser godt ud. Men alt kan ændre sig. Ud af de 30 bedste er der kun fire pladser til hvert land. Dette betyder, at hvis der er otte fra USA som kvalificerer sig, så er det kun fire der kan tage med. Alt kan ske. Men bare ved at snakke om det nu får jeg sommerfugle i maven. Haha.”

Kirsten BU Cannon1

(Laila flyver højt med mute grab. Foto: Kirsten Bu-Cannon)

Vi glæder os meget til at følge Laila gennem den kommende sæson, og vi krydser ALT, hvad der krydses kan for gode resultater.

Du kan følge Laila på hendes Facebook og Instagram

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...