fbpx

Vælg side

Fra Freeride DM til Freeride JAM: Recap 2017

Fra Freeride DM til Freeride JAM: Recap 2017

(Foto: Niels Jakob Børre

En vild Freeride DM-uge er overstået. Læs her et fyldigt recap fra Freeride DM 2017.


Freeride DM 2017 i østrigske Fieberbrunn er overstået. De danske freeride-atleter har pakket deres ski- og snowboardtasker og forladt den snefattige skidestination. Men ud over dårlige sneforhold står Skiers.dk tilbage med en oplevelse af professionalisme, udfordringer og overraskelser – lad mig forklare:

Professionalisme
Fieberbrunn er en ideel skidestination til afholdelse af freeride-konkurrencer. Hele setuppet er top professionelt både i bunden og på toppen af bjerget. Fra starten af ugen var der tre forskellige faces (bjergsider red.) i spil, som riders skulle konkurrere på. Alle bjergsiderne havde mange forskellige muligheder fra små wind lips til store klippe drops, og de var alle tre gode konkurrence-faces. Desværre var der kun ét enkelt face som blev taget i brug.

Læs også: Juniorkvalifikation: Resultater og billeder

Fieberbrunn er desuden også rigtig stærke i deres organisering. Arrangørerne fik en masse sparring og hjælp, og gennem hele ugen kunne man klart mærke, at Fieberbrunns sikkerhedshold var meget professionelle i deres fremtoning og valg om der skulle køres konkurrence eller ej. Fieberbrunn har et kæmpe potentiale, hvis Moder Natur og Kong Vinter vil være med.

Mandag
(Indskrivning. Foto: NJB)

Konkurrencestand
(Målområde. Foto: NJB)

Overblik
(Overblik. Foto: NJB)

Udfordringer
Vejret havde desværre ikke været så koldt op til Freeride DM, og under konkurrenceugen var vejrguderne heller ikke gavnmilde med frysegrader. Den dårlige vejrstime fortsatte, og det resulterede i varmt vejr hele ugen med ’slush’-sne på pisterne og i offpisten.

Vejret havde desværre ikke været så koldt op til Freeride DM, og under konkurrenceugen var vejrguderne heller ikke gavnmilde med frysegrader. Den dårlige vejrstime fortsatte, og det resulterede i varmt vejr hele ugen med ’slush’-sne på pisterne og i offpisten.

Det lykkedes arrangørerne at afholde pre-kval om mandagen. Pre-kval var et nyt initiativ der skulle sikre, at fårene blev skilt fra bukkene inden den ”rigtige” kvalifikation. Alle riders klarede cuttet til kvalifikationen, men på grund af sneforholdene blev den aflyst, og dermed var alle riders i finalen.

Torsdag morgen stod samtlige tilmeldte riders klar til finalen. Vejret havde ændret sig en smule, og de fremmødte håbede meget på, at de ville få lov til at køre. Finalen var planlagt til at blive afholdt på det legendariske Freeride World Tour face. Desværre var forholdene ikke gode nok til det. Derfor blev finalen rykket til pre-kval facet. Arrangørerne prikkede en håndfuld erfarne freeriders på skulderen, og sammen blev de enige om at afblæse det officielle Freeride DM, og i stedet lave en uofficiel Jam Session, hvor man stadig kunne vinde fede præmier fra Head og Peak Performance. Dog kunne de tilmeldte ikke vinde titlen som Danmarks bedste freerider og tage pokalerne med hjem.

Dommere
(Finaledommere Matthias Meyers og Pontus Lindahl Rosén. Foto: NJB)

El cheffe
(Arrangører Søren Christensen og Kasper Toft. Foto: NJB)

Head 2
(Stemning ved HEAD skitest. Foto: NJB)

Overraskelser 
Nu var scenen sat. Man kunne ikke blive danmarksmester, men man kunne blive jam-vinder. FWT-facet ikke længere relevant, men pre-kval facet skulle danne rammerne for jam-konkurrencen. Pre-kval facet er ikke særlig langt. Det blev brugt til Freeride Junior Tour d. 11.-12. marts og lægger mest af alt op til, at man skal skrue op for ’freestyle’ og ned for ’straight line’. Fieberbrunn har bygget nogle forskellige features (muligheder red.), som skal gøre det nemmere at lave tricks på facet.

Specielt hos herrerne blev der åbnet op for freestyle-posen. Alexander Munch Larsen lagde ud med en 3’er (360 graders rotation i luften rundt om egen akse), hvilket var nok til at give ham en samlet sjetteplads. Flipkongen Johan Duus fulgte efter med et kæmpe backflip. Han endte på en samlet tredjeplads.

Fly baby fly
(Fuld fart på finalefacet. Foto: NJB)

Som noget nyt kårede arrangørerne i samarbejde med Peak Performance Årets Rookie. Den titel vandt Jens Olesen. Til publikums store overraskelse formåede han at lave et backflip og et frontflip i et og samme run. Dog kørte han ikke lige så hurtigt som de allerbedste, og han fik derfor en samlet fjerdeplads.

Vinderne blev Simon Andersen og Rasmus DJ med to meget forskellige runs. Simon lavede backflip og frontflip i høj fart og sikker stil, mens at Ramus tordnede ned af facet i en linje som ingen andre havde kørt og gik kæmpe stort på en lip midt på facet. Det er første gang i Freeride DM’s historie, at der er blevet kåret to vindere i sammen kategori.

Hos damerne blev fart og aggressivitet en afgørende faktor. Tredjepladsen blev delt mellem Freja Klemmesen og Nanna Føns, der begge viste særdeles god teknik og høj fart. Andenpladsen gik til Malene Madsen. Hun kørte hurtigt, aggressivt og droppede en stor feature. Desværre måtte hun se sig slået af en veloplagt Johanne Bangsgaard, der med en kreativ linje, høj fart og vild aggression tog førstepladsen i damekategorien.

Alt i alt havde både arrangørerne og riders en god dag på bjerget, hvor det må siges, at alle fik det bedste ud af forholdene. Fieberbrunn har et kæmpe potentiale og lover overraskende godt for fremtiden. Det samme gør den unge danske freeride-scene. Efter to år uden backflips i konkurrencesammenhæng forsøgte tvillingeparret Mikkel og Jeppe Brandt sig med backflips i juniorkvalifikationen. De to 14-årige tvillinger har været på sæson i Schweiz, hvor de også har kørt på Freeride Junior Touren. Vinderen i dame juniorkategorien, Mette Larsen, kørte ligeledes glimrende og kunne sagtens have været med damekategorien uden at blive sat af. Dejligt at se en masse ny talent repræsenteret i en dansk konkurrence.

Læs også: Resultater Freeride DM 2017

Herrepodie
(Herrepodiet: Trine erstatter Rasmus under præmieoverrækkelse. Foto: NJB)

Damepodiet
(Damepodiet: Jonas Peeters alias John Spencer erstatter Turbo Malle under præmieoverrækkelse. Foto: NJB)

Oscar Helmersen og co
(Herrepodiet snowboard: Oscar sprayer. Foto: NJB)

Marie Halbye
(Damepodiet snowboard: Marie er solo på podiet. Foto: NJB)

Brandt Brothers
(Juniorpodiet: Backflips Brothers Mikkel og Jeppe Brandt. Foto: NJB)

Mette v Larsen
(Junior Podiet: Mette V. Larsen modtager gaveregn. Foto: NJB)

Freja Klemmesen
(Freja Klemmesen charger hårdt i den bløde sne. Foto: NJB)

Luft under ski Freja
(Og får luft under skiene. Foto: NJB)

Pige Garl
(Den bløde sne var udfordrende for deltagerne. Foto: NJB)

John Dum
(Rosé i lange baner i målområdet. Foto: NJB)

Peak konkurrence herrer
(Peak Performance afholdte fede konkurrencer. Foto: NJB)

Peak konkurrence damer
(Peak Performance konkurrence. Foto: NJB)

Mikkel Brandt
(Mikkel Brandt. Foto: NJB)

Jacob
(Højt niveau fra de tilmeldte snowboardere. Foto: NJB)

Mette V. Larsen
(Mette V. Larsen suser d.a.u.d.a. Foto: NJB)

Turbo Malle
(Turbo Malle. Foto: NJB)

Trine DJ
(Trine DJ. Foto: NJB)

Rookie of the year
(Rookie of the year: Jens Olesen Foto: NJB)

Karl Emil Junior
(Karl-Emil på vej i mål. Foto: NJB)

Samir Head
(Zamir fra HEAD. Foto: NJB)

What a crew
(Perfect crew. Foto: NJB)

JoseFine
(Da konkurrencen var slut blev der trænet backflips. Foto: NJB)

Julie Terp
(Da konkurrencen var slut blev der trænet frontflips. Foto: NJB)

Showoff Bisgaard
(Baker-boy holder bar-mave-fest med Rosé i hænderne. Foto: NJB)

Sitting
(Hygge på bjerget. Foto: NJB)

Skinkelynet og kødfløjten
(Tore Amby og Martin Schøber. Foto: NJB)

Start oppe
(Start på konkurrence facet. Foto: NJB)


Skiers.dk takker for en fabelagtig uge med et professionelt set-up, store vejrudfordringer og dejlige overraskelser. Vi glæder os til at følge udviklingen i dansk freeride. 

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...