fbpx

Vælg side

Brug din smartphone og få det meste ud af skiferien

Brug din smartphone og få det meste ud af skiferien
Skisæsonen nærmer sig og med alle de nye smartphones på markedet, er der masser af hjælp at hente, når du endelig står ude på pisten. Alt lige fra skiskole, ski tracking og anden nørderi til lavine sikkerhed og nødopkald kan alt findes i diverse applikationer. Her er blot nogle få brugbare til at få mest ud af skituren!

Trackers

Uanset om du er en fartdjævel, der blot vil se hvor høj hastighed du ramte, eller om du vil konkurrere om hvem der er kørt længst på dagen, kan smartphonen redde dig. De nye tracker apps kan nemlig både måle data lige fra hastighed, højdemeter, distance, tid/højde i luften (freestyle) og meget mere.
Ski Tracks

En af de bedste ski trackere på markedet! Den virker i hele verden og tracker alt du foretager dig på bjerget. Lifttid, antal lifter, nedkørsler, fart, højdemeter og meget meget mere. Og alt dette kommer i et nemt, let tilgængeligt interface, og uden brug af mobil data. Du har også muligheden for at gemme dagene, så du til sidst har en helt serie over din skiferie, så du kan sammenligne den med vennerne eller din næste tur på ski. Lite versionen er gratis, men vil bestemt anbefale at smide de 7kr for den fulde version!

Trace Snow

Dette er appen, hvis du er lidt mere nørdet omkring dit skiløb. Ligesom Ski Tracks, måler den både fart, distance, højdemeter osv. Men denne er også for de vågede typer, der går mere op i air time og store drops. Denne måler nemlig også din tid i luften, antal hop og hvis du er en, der står på ski for træningens skyld, giver den dig også en kalorie forbrænding. Alt dette i et nemt interface med et konkurrence element, hvor du kan sammenligne dig med andre, og se hvem der har droppet flest højdemeter m.m. på dagen.

SNOCRU

Er du afsted med en gruppe og vil undgå besværet med at sammenligne målinger når i er kommet hjem fra pisten, er SNOCRU jeres app. Her kan i nemlig live følge med i hinandens location og målinger. I kan sætte en gruppe op med leaderboards og meget mere. Alt i alt den fedeste tracking app, hvis i er afsted som en gruppe, da i både har trackeren og location på jeres venner.

Vind og vejr forhold / Sikkerhed

Hvis der er bekymringer ift. vejret er du også altid i sikre hænder, da der i dag findes adskillige apps, der holder dig liveopdateret med webcams, vejrudsigter, lavine bulletiner og meget mere. Sørg altid for at have tjekket op på forholdende inden du begiver dig på bjerget og især hvis du våger dig uden for pisten! Og med en app tager det ikke længere tid, end at man lige kan tjekke på vej op i liften.
OnTheSnow Ski and Snow Report

Den ultimative app hvis du vil holde øje med forholdene på skidestinationerne: Snerapporter, webcams, vejret, liveopdateringer, updates fra dine favoritdestinationer mm. “Ski & Snow Report” appen er det tætteste og mest effektive middel til planlæggeren inden du tager på bjerget.

Mammut Safety

Overvejer du at bevæge dig uden for pisten, skal du ikke gøre det før du har benyttet dig af de nødvendige værktøjer for at vurdere faren for laviner. Mammut safety fra det schweiziske bjergmærke er bestemt et værktøj som ville kunne bruges her! Appen kan hjælpe dig med risikovurderinger gennem lavine bulletiner samt hældningsmåler, kompas og gps med SOS funktion, til hvis det nu skulle gå galt. Giv den et kig før du rammer den bløde pudder.

SnowSafe & Meteo France

SnowSafe er appen, hvis du skal køre offpiste i europa (med undtagelse for Frankrig). Her kan du finde liveopdaterede lavinebulletiner og relevante vejr informationer, som afgører hvorvidt det er sikkert at bevæge sig uden for pisten. Hvis du skal til Frankrig kan du finde de samme informationer i appen fra Meteo France.

navigation

Kunne du tænke dig lidt mere forståelse for området og hvor du præcist er på bjerget, eller skal du ud og udforske noget nyt, kan det være en god ide og et must at undersøge hvordan det ser ud og hvilke linjer man skal holde sig fra.
Fatmap

Det bedste 3D map du kan finde! Denne app er perfekt til planlæggeren der skal på tour, både på og uden for pisterne. Med 3D bjerge kan du lettere overskue det end de 2 dimensionelle pistekort, samt benytte funktionerne i appen til at se hældning, geografisk retning højdemeter m.m. Super app hvis du leder efter en ny linje eller bare skal have et bedre overblik over området du begiver dig i.

App fra skiområde

Altid check op på om området du skal til har en app. De fleste områder har nemlig lokale apps, hvor du både kan se webcams eller om der er events eller lignende i løbet af ugen – og vigtigst af alt et pistekort til smartphonen. Dette er altid noget af det første jeg ville gøre før jeg tog afsted. Finde og downloade områdets egen app.

PeakFinder Alps

Er du interesseret i at finde ud af lige præcis hvor du er, og hvad bjergene omkring dig hedder, samt hvor høje de er. Så er PeakFinder den bedste app til dig. Med GPS finder den din præcise lokation og kan derfra med kompas generere et virtuelt 360° panorama display.

Skiskole & tips på bakken

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Ski School

Denne app fra Elate Media er fantastisk for dig, der godt kunne tænke dig at udvikle dit skiløb, men ikke har tid, lyst eller penge til skiskole. Hvad end du er helt nybegynder eller ekspert på skiene vil du kunne finde øvelser og ting du kan træne på bjerget. Ved at have dette i en app, kan du jo tjekke en ny øvelse ud på vej op i liften og lynhurtigt elevere dit skiløb til nye højder. Med videofunktionen i appen er du også i stand til at tage et videoklip af dig udføre øvelsen og sammenligne med de professionnelle direkte. Vær opmærksom på at der findes 4 af disse apps, alt afhængigt af niveau.

YouTube

Kan ikke understrege det nok! Dette medie er fantastisk til at finde inspiration, øvelser, tips og tricks du kan tage med dig ud på pisten! Hvad end du er til freestyle, race, freeride eller skal have første dag på pisten. Kun fantasien sætter grænser for hvad du kan finde af hjælp herpå!
Jeg finder ofte mig selv sidde i de 15 minutter lange lifter med youtube fremme, for at finde en øvelse eller et lækkert trick, der skal trænes på næste nedkørsel.

iRide ski and snowboard

Dette er appen, der lader dig connecte med andre omkring freestyle miljøet indenfor ski og snowboard. Her kan du poste dine nyeste tricks, samt følge med i andres progression og give tips frem og tilbage. Fed app hvis du kunne tænke dig inspiration og tage dit freestyle niveau til det næste level.

Få det bedste med på film og billede!

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
GoPro app

Har du et gopro, skal du have appen! Denne app lader dig styre dig gopro fra din smartphone, hvor du både kan se hvad du optager live, og kan ændre på indstillinger uden at skulle have fat i kameraet. Dette er især fedt, hvis du har planer om at bruge dit gopro med head, chest eller pole mount. Derudover kan du trådløst overfører videoer og billeder direkte fra gopro til din smartphone, så det kan postes med det samme.

Filmic Pro

En af de førende og mest professionelle video apps, der gør dig i stand til at styre alle de ting, du kender fra DSLR’et, som shutterspeed, manuel focus, WB, ISO og mere. I appen er der også en lille videoklipnings funktion som du kan bruge, hvis du vil samle eller redigere nogle klip inden de ryger ind i et edit på computeren eller direkte på nettet. Her smides der lidt penge efter en app, men går du efter et professionelt look, er det alle pengene værd!

Camera+

Blot en af mange kamera apps på markedet, der giver dig mere kontrol over dit kamera. Dette er den jeg selv har mest erfaring med og synes den er intuitiv og let at arbejde med. Her vil jeg klart anbefale at gå for pro versionen, da det ikke er meget du skal af med i forhold til hvor meget du får og med kameraerne i de nye smartphones kan du komme langt med denne app!

Om forfatteren

Skiområde guides

Outdoorliv.dk på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...